FÆLLESSPISNINGEN | EN DUNDRENDE SUCCES!

April 29, 2018

 

Torsdag d. 26. april var der lagt op til komsammen i caféen i 1866 som en del af det landsdækkende koncept 'Danmark spiser sammen' der, i stil med sidste år, foregår i uge 17 over hele landet.

 

Sammen med husets fundraiser, der skaffede midlerne, stod Brohusklubbens formand, Bent og Absalon's leder Tine i spidsen og fik på ingen tid stablet arrangementet på benene i samspil med en flok yderst oplagte frivillige.

 

Konceptet for arrangementet var, at bygge bro mellem generationerne og det blev der i den grad gjort denne aften, som, udover den dejlige mad, bød på et væld af sjove konkurrencer og masser af snak på tværs.

 

 Denne aften fandt vi også ud af, at vi ikke er så forskellige endda.  Vi har alle liv, oplevelser og erfaringer med i rygsækken, som kan give stof til eftertanke og inspirere, hvis vi tør åbne op.

 

Der var også bred enighed om, at dette måtte gøres igen. Så mon ikke der er lagt i kakkelovnen til en ny, dejlig tradition ?

 

Næste større fælles arrangement i foreningen er 26 maj, hvor 'Vi er 1866'  inviterer alle til endnu en uforglemmelig aften i huset.

 

Se opslag om dette HER

 

Festbilleder:

 

 

 

 

Del på Facebook
Please reload

© 2020 | Døveforeningen af 1866 | alle rettigheder forbeholdes